Tønder Veteran Klub anno 2005

Garage stafetten

Garage stafetten

Navn:

Bent Drøhse

Kort beskrivelse af køretøjet:

VW 1302 LS, bedre kendt som VW Bobbel cabriolet. Indregistreret første gang d. 23-04-1971.

Nævn en god/sjov oplevelse du har haft med køretøjet:

Jeg købte og importerede bilen fra Tyskland i foråret 2013.

Efter jeg havde fået bilen hjem til Danmark, skulle den naturligvis så hurtigt så muligt på danske plader, så jeg kunne komme ud og få vind i håret. Jeg fik bilen synet uden anmærkninger og var nu klar til, at få betalt afgiften. Jeg skyndte mig hjem, tændte computeren, fandt NemID frem, Dankort, og ind på skat.dk. Efter lang tids søgning på deres hjemmeside opgav jeg og ringe efter hjælp på Motorkontoret. Herefter modtog jeg til min store ulykke besked: ”Vi behandler ikke registreringsafgifter Online, du skal sende en Check til Århus”. Jeg lukkede bedrøvet computeren ned, jeg var i chok og måtte indse, at der ville gå yderligere 3 dage inden jeg kunne sætte mig bag rettet i min nye bil.

Efter den ”lange” ventetid på registreringsafgiften, besluttede jeg mig for, at køre i bilen som den var sommeren over, da der ikke skulle gå et sekund mere hvor bilen stod stille.

Efter sommeren 2013 påbegyndte jeg renoveringen af bilen, som skulle stå helt klar til den kommende sæson. Bilen skulle føres tilbage til den originale stand, hvilket betød en overhaling fra A-Z.

Alt går efter planen, indtil jeg når til slibningen. Her finder jeg ud af, at hele bilen er dækket af 1 mm. Sprøjtspartel. Her går det op for mig, at projektet måske er lidt mere omfattende end bare et lille vinterprojekt. Jeg kontakter Autolakereren og får besked på, at jeg skal slibe bilen ”godt” ned. Som den sønderjyde jeg er, forstår jeg dette som ”ALT skal væk”. Så med hjælp fra en god kammerat sliber vi bilen helt i bund til rent blik. Næste gang maleren ser bilen er han i Chok, ”den skulle jo bare slibes let?”.

I dag står bilen som ny, på trods af en lidt for lang og grundig slibning. Jeg giver Stafetten videre til Kim Frandsen.


  NYESTE ARTIKEL
  • 2020 - Torvetræf i Højer

    2020 - Torvetræf i Højer
    

    Torvetræf i Højer

    Midt på sommeren blev et super samarbejde etableret mellem Marsk Hotellet i Højer med Kaare Holler Jensen i spidsen og TVK

    ...