Tønder Veteran Klub anno 2005

Det store åbent hus på Tønder Flyveplads

Det store ”Åbent hus på Tønder Flyveplads”

Søndag d. 3. juni afholdte Tønder Flyveklub og vi fra Tønder Veteran Klub vores årlige ”åbent hus” på flyvepladsen i Tønder.

Vejret var efter flere dage med meget varmt vejr blevet en smule køligere og det var ikke så dårligt, så da pladsen åbnede kom køretøjer ind på pladsen i en lind strøm. Flyvemaskinerne var linet op, pølsevognen var stillet op, Toftlund flyveklub havde stillet deres små flyvere op i hangaren, Kim og Henriette Frandsen stod udenfor med deres flyvere, OK benzin var klar, kagerne stod i store mængder på bordet, og vores nye indslag med live-musik fra 60 og 70, erne havde stemt guitaren. ALT VAR KLAR.

Kaj fra Tønder flyveklub stod ved mikrofonen og fortalte gæsterne hvad der skulle ske i løbet af dagen. Lynge og Gunta passede vores klublokaler, Frederik sørgede for at gæsterne fik deres biler parkereret på en ordentlig måde, så der var plads til flere biler en tidligere år. Bent og jeg tog imod alle der kom i veteranbiler eller youngtimere og fik dem gelejdet på plads et eller andet sted på flyvepladsens areal. Der kom vel i dagens løb mere end 250 køretøjer af forskellig art. Vores venner fra Sydjysk i Vejen kom vel med omkring 20 køretøjer, det må siges at være superflot. Jeg håber vi kan kvittere med at komme op til Vejen området til et af deres arrangementer.

Temaet fra vores side i år var bilmærket Porsche, dem kom der af naturlige årsager ikke så mange af som der kommer Opel elle VW, men alligevel troppede der 12 biler op – super flot.

I år kom der ligeledes flere motorcykler end det plejer at gøre, vi må håber at denne trend vil fortsætte.

Det er som sædvanligt meget svært at vurdere hvor mange gæster der kommer sådan en dag, men der er mange. Flyvemaskiner lettede og landede næsten uafbrudt hele dagen, og det er dejligt at se så mange glade mennesker der kommer på besøg hos Tønder Flyveklub og Tønder Veteran Klub, vi fra TVK håber at vi stadig kan udbygge vores fælles arrangement.

En stor tak til alle arrangementets hjælpere uden dem ville det ikke lade sig gøre at afholde dette super arrangement.

 

Dres Callesen